Efter en rygskade, kunne jeg ikke mere arbejde som køkkenchef og rådgiver på restauranter rundt omkring i Europa, ja sågar på Grønland. Jeg måtte finde på noget, og da jeg altid har haft interesse for computere og teknologi, nuller og ettaller, ja, så lå det lige til højrebenet.
Var der et hul på markedet, som jeg kunne udfylde i starten af år 2000? Det syntes jeg der var. De store firmaer sad trygt og godt på det meste, og deres timepriser var enorme, fordi de kunne tillade sig det.
Jeg følte derfor, at der var behov for at åbne et firma, som tog kunderne alvorligt og lyttede, istedet for kun at udskrive store regninger.
Min passion sammen med forståelse og tålmodighed, udgør idag min virksomhed, som jeg nu har haft i over 20 år. Jeg er dedikeret til det jeg gør, og følelsen af at jeg virkelig hjælper mine kunder betyder meget for mig. Jeg er god til at sætte mig ind i folks ønsker og visioner, og nogle gange kommer der meget mere værdi ud af løsningerne end kunderne havde forestillet sig. Jeg plejer gerne at sige at jeg servicerer om dagen og koder om natten 🙂 Ja, så kan I selv regne regne ud hvor passioneret jeg er.